Kompetencer
UNIK KNOWHOW
Når man arbejder med nedrivning og sanering af miljøfarlige stoffer, kræver det, at man er klar til at tage et stort ansvar. Det ansvar tager vi hellere end gerne – og vi er bogstaveligt talt klædt godt på til det.
Gennem årene har vi opbygget en unik knowhow og erfaring med at håndtere affald, rydde op og sortere ud, så vi kan køre mindst muligt til deponi og specialbehandling, og i stedet genanvende og genbruge mest muligt. Korrekt og struktureret miljøsanering og nedrivning er højaktuelt. Det særlige ved vores tilgang er, at vi har specialiseret os i disciplinen gennem mere end tre årtier.
VI TAGER ANSVAR – FOR DIT NÆSTE PROJEKT
Når mere end 200 mennesker tager på arbejde i vores navn, og løser tusindvis af forskellige opgaver, herunder en række unikke specialopgaver i løbet af en dag, eller en måned, kræver det et godt fællesskab og en dynamisk organisation. J. Jensen er kendetegnet ved at have en usædvanligt flad organisation og at passe godt på sine folk. Alle kan tale med alle, og samtlige medarbejdere tager ansvar. For vores kunder betyder det blandt andet, at der er korte kommandoveje fra problem til handling. Det er let at arbejde sammen med os, og vi glæder os til at tage ansvar for dit næste projekt.