Arbejdsmiljø

Vi vil skabe et sikkert arbejdsmiljø for os selv og vores kunder

J. Jensen tager sikkerhed alvorligt! Vi arbejder i en udsat branche, og vores vigtigste mål er at skabe en sikker arbejdsplads for vores medarbejdere og kunder. Vores medarbejdere skal føle sig sikre, når de går på arbejde og kommer hjem til familien uden skader – hver dag. Det sikrer vi ved at stille krav til et højt fagligt niveau, som opdateres og regelmæssigt holdes vedlige. Vi har en ambition om at hæve standarden over for andre faggrupper, som vi dagligt møder på vores byggepladser, så vi på den måde lærer af hinanden.


Vi sørger altid for at planlægge arbejdet således, at vi kan anvende flest mulige maskintimer og derved skåne vores medarbejdere mest muligt – uden at gå på kompromis med effektiviteten.

Uddannelse

J. Jensen er kendt i branchen for at holde et højt kvalitetsniveau. Det skyldes, at vi tager sikkerhed alvorligt og uddanner vores medarbejdere til at varetage de opgaver, de får stillet. Vores branche pålægges stadig strengere krav på fx miljøområdet, og alle medarbejdere deltager på relevante kurser for at kunne leve op til disse krav.

Websitet anvender cookies for at sikre at du får den bedste brugeroplevelse