Byggepladssikkerhed

Hos J. Jensen har vi mange års erfaring med opsætning, vedligeholdelse og drift af byggepladser i hele landet, herunder også at arbejde med byggepladssikkerhed. På denne side kan du læse meget mere om, hvad byggepladssikkerhed indebærer. 

En byggeplads kan være en farlig arbejdsplads

En byggeplads kan være en farlig og uforudsigelig arbejdsplads. Tilstedeværelsen af både mennesker, store og små maskiner og råvarer kan skabe farlige situationer.

For at et bygge- eller nedrivningsprojekt kan forløbe optimalt er det afgørende, at en byggeplads er indrettet hensigtsmæssigt og at sikkerhedsforholdene er i orden. Hos J. Jensen har vi mere end 30 års erfaring med at sikre gode arbejdsforhold på både små og store byggepladser i hele landet.

Vi sikrer optimale arbejdsforhold på din byggeplads

Arbejdet med at etablere gode sikkerhedsforhold på en byggeplads er kompliceret og består af flere forskellige opgaver og funktioner herunder:

·       Korrekt indhegning af byggepladsen

·       Etablering af adgangs- og flugtveje

·       Distribuering af sikkerhedsudstyr

·      Kontrol og eftertjek af maskiner på byggepladsen

Indhegning af byggepladsen

En af de vigtigste opgaver, når det kommer til
byggepladssikkerhed, er at sørge for, at byggepladsen er indhegnet korrekt.

Indhegningen af byggepladsen skal både sørge for, at naboer
til byggeriet, samt medarbejderne på byggepladsen kan være sikret mod
eksempelvis farlige maskiner og særligt nedfaldne genstande. Derudover skal
indhegningen også sørge for at minimere risikoen for tyveri og indbrud.

Etablerings af adgangs- og flugtveje

En anden vigtig opgave når det kommer til at skabe en sikker byggeplads er at etablere de nødvendige adgangs- og flugtveje på byggepladsen.

Adgangs- og flugtveje skal sikre, at alle på byggepladsen kan færdes sikkert. Her gælder det både om at gøre plads til større maskiner, køretøjer samt medarbejdere. 

Distribuering af sikkerhedsudstyr

Et tredje aspekt af at sikre at en høj grad af sikkerhed på en byggeplads er at sørge for, at alle medarbejdere er bedst muligt beskyttet mod eventuelle personskader. 

 

For at undgå og minimere dette, står vi for at distribuere sikkerhedsudstyr i form af blandt andet beskyttelsesbriller, handsker, hjelme og andre typer beskyttelsesbeklædning.

Kontrol og tjek af maskiner på byggepladsen

En sidste vigtig opgave, som er en del af at skabe en høj grad af sikkerhed på en byggeplads, er at sørge for, at medarbejderne på byggepladsen har de rette kompetencer. 

 

Det er afgørende at medarbejdere der betjener tunge og store maskiner, skal være uddannet og oplært korrekt samt certificeret til de opgaver de udfører.

 

Hos J. Jensen har vi altid stor fokus på videreuddannelse af vores medarbejdere og sørger for, at de har den nyeste viden og adgang til det bedste udstyr i branchen. 

Få personlig hjælp og skræddersyet vejledning

Som noget helt særligt tilbyder vi hos J. Jensen som de eneste i Danmark en fast pris på alle nedrivninger og miljøsaneringer. På den måde ved du, hvad dit projekt kommer til at koste fra starten, hvis det er os, der skal stå for det.

Hvis noget uventet skulle opstå, der gør at projektet bliver forsinket, så er det os, der betaler ekstrategningen. På den måde kan du være helt sikker på, at dine budgetter ikke kommer til at skride.

Videoer som forklarer vores fastpriskoncept

Websitet anvender cookies for at sikre at du får den bedste brugeroplevelse