Tjørneparken - Rødovre

Kort om projektet

I forbindelse med renoveringen af 198 boliger er J. Jensen A/S ansvarlig for nedrivningen, som er udbudt i hovedentreprise. Entreprisens omfang dækker indvendig stripning til råhus, miljøsanering samt udvendig nedrivning af trappetrin, udhæng og havestuer.

Arbejdet pågår i én blok ad gangen, mens blokkens beboere er genhuset, og der er i hovedtidsplanen afsat fem uger pr. blok. Sideløbende med nedrivning og miljøsanering er der fortsat beboere i de omkringliggende blokke.

Bygningerne er blandt andet saneret for PCB, skimmel og tungmetaller, ligesom J. Jensen A/S er ansvarlig for sanering af asbest i rørgennemføringer og badeværelser. Betondæk og slagger bliver banket ud, og sendes derefter til genanvendelse. Vinduer, døre og facadepartier pilles nænsomt ud således, at de kan køres til J. Jensen Genbrug med henblik på videresalg til genbrug.

Overblik

Udført: 2020 – 2023

Entrepriseform: Hovedentreprise

Bygherre: Lejerbo

Bygherrerådgiver: Cubic Group

Totalrådgiver: NOVA5 Arkitekter

Entreprisesum: 10 mill.  

Omfang: ca. 16.000 m2

Websitet anvender cookies for at sikre at du får den bedste brugeroplevelse