Kvalitet, Miljø & Arbejdsmiljø

Det vigtigste punkt i kvalitetssikring af en nedrivningsentreprise er naturligvis om vi har lavet skader på noget blivende.

For at sikre at alle krav til kvalitetssikring af en entreprise bliver opfyldt, har vi udviklet vores eget system til digital kvalitetssikring (DKS)

J. Jensen DKS - Den sikre og fleksible måde til udførsel af kvalitetssikring.

J. Jensen Digital Kvalitetssikring (DKS) er vores digitale platform, hvor vi udfører egenkontrol, monitorering, registrering og journalisering.

Vi opretter hver byggesag på platformen. Formanden på byggepladsen er udstyret med en PC og tablet, og med dem kan han direkte på stedet udføre egenkontrol og dokumentation, eksempelvis startkontrol, proceskontrol, billeddokumentation o.lign.
Projektledelse og KMA-afdelingen har også adgang til sagen, og de kan oprette rapporter og dele relevante dokumenter på platformen.

I J. Jensen DKS placerer vi alle vigtige dokumenter som fx miljørapporter og tegninger. Dette gør vi, så formanden altid har dem lige ved hånden, når han har sin tablet med rundt på byggepladsen.

Vi laver løbende backup af alle rapporter oprettet i J. Jensen DKS.

Vores system er fleksibelt for bygherre og dennes rådgivere, fordi vi gør det muligt at holde kvalitetssikringsmaterialet opdateret, selvom det er afleveret til gennemsyn. Dette kan lade sig gøre, fordi vi laver en kopi af sagens indhold, som vi kan opdatere i mellemtiden. Enkelte rapporter kan også deles med rådgiver og bygherre nemt og gnidningsfrit.

Kontrolelementer

Startkontrol

Proceskontrol

Risikovurdering (APV)

Afvigerapporter

Teknisk forespørgsel

Billeddokumentation

Slutkontrol

Affaldsopgørelse

Omtanke for miljøet er omdrejningspunktet i vores hverdag.

Miljø og arbejdsmiljø er omdrejningspunkt i alt hvad vi gør.

 

Når I vælger J. Jensen som samarbejdspartner, kan I være trygge ved, at vi til hver en tid overholder enhver gældende lovgivning og myndighedskrav på arbejdsmiljø- og miljøområdet.
Ud over det forpligter vi os til løbende forbedringer i forhold til at reducere forurening og forebygge arbejdsskader og er miljø- og arbejdsmiljøcertificeret i henhold til ISO-standarder. Læs mere om vores certificering her.

 

Du kan læse mere om, hvordan vi håndterer affald og om vores arbejde med genbrug.
Det er vores mål, at vores kunder, medarbejdere og omverden oplever os som miljøbevidste i både adfærd og ydelser. Derfor har vi formuleret en offentlig tilgængelig miljøpolitik, som vi arbejder efter. Den kan downloades her.

Vi vil skabe et sikkert arbejdsmiljø for os selv og vores kunder

J. Jensen tager sikkerhed alvorligt! Vi arbejder i en udsat branche, og vores vigtigste mål er at skabe en sikker arbejdsplads for vores medarbejdere og kunder. Vores medarbejdere skal føle sig sikre, når de går på arbejde og kommer hjem til familien uden skader – hver dag. Det sikrer vi ved at stille krav til et højt fagligt niveau, som opdateres og regelmæssigt holdes vedlige. Vi har en ambition om at hæve standarden over for andre faggrupper, som vi dagligt møder på vores byggepladser, så vi på den måde lærer af hinanden.


Vi sørger altid for at planlægge arbejdet således, at vi kan anvende flest mulige maskintimer og derved skåne vores medarbejdere mest muligt – uden at gå på kompromis med effektiviteten.

Sikkerhed kommer altid i første række

Vi planlægger alle vores arbejdsopgaver med fokus på medarbejdernes sikkerhed og sundhed. Det nødvendige mandskab, materiel og udstyr skal være på plads inden opgaven påbegyndes.

 

Vi forsøger altid at eliminere risici. Kan det ikke lade sig gøre, minimerer vi risici og beskytter vores medarbejdere bedst muligt. Der udarbejdes altid en opgavespecifik APV-risikovurdering med fyldestgørende information til alle involverede medarbejdere. Dette er et fast element i opstarten af en arbejdsopgave.
Vi foretager løbende interne – og uanmeldte – runderinger på alle vores projekter / byggepladser for at sikre, at sikkerhedskravene altid er opfyldt.

Uddannelse

J. Jensen er kendt i branchen for at holde et højt kvalitetsniveau. Det skyldes, at vi tager sikkerhed alvorligt og uddanner vores medarbejdere til at varetage de opgaver, de får stillet. Vores branche pålægges stadig strengere krav på fx miljøområdet, og alle medarbejdere deltager på relevante kurser for at kunne leve op til disse krav.

Websitet anvender cookies for at sikre at du får den bedste brugeroplevelse