Dialog er også en del af en nedrivers hverdag
Hos J. Jensen nedrivning prioriterer vi dialogen med vores kunder højt, og ser det som en vigtig del af opgaven med at skabe tryghed og tillid gennem samarbejdet for alle parter. Vi arbejder ofte i folks hjem, som gæster der kommer ude fra, som de er nødt til at acceptere. Som nedriver skal man derfor have gode sociale kompetencer, og samtidig kunne formidle kompliceret viden i et sprog som alle kan forstå. Det tænker man måske ikke lige over, når man ser det ude fra.
Når der først er påvist en asbestforurening, skaber det en masse spørgsmål og utryghed hos beboeren, og dette kræver præcis og konkret kommunikation fra vores side. Det er vi meget opmærksomme på i processen og sørger for at videregive forståelig information, som folk kan forholde sig til, og på rette tidspunkt henover forløbet. Det kan være grænseoverskridende at lade fremmede håndtere sine ejendele, og det kræver en hel del situationsfornemmelse. Samarbejdet går derfor på tværs af boligselskabet, beboerforeningen, andre rådgivere og ikke mindst beboerne. Hvad skal der ske? Hvordan påvirker det den enkelte?
Vildtbanegården i Ishøj, hvor vi er arbejder med en større asbestsanering af 350 kælderrum, er et godt eksempel på dialogbaseret samarbejde. Det er et kæmpe logistisk arbejde, som foregår i etaper for hver boligblok henover en periode på 8 måneder. Opgaven går ud på at tømme folks private kælderrum, og dermed private ejendele, som er mere eller mindre betydningsfulde. Det er kun muligt at skabe en god proces, når alle involverede parter indgår i et samarbejde der udspringer af respektfuld og ordentlig kommunikation. Derfor sørger vi for at etablere den gode dialog fra starten, og dermed en sikker sanering og arbejdsplads. ’En sikker arbejdsplads’ betyder overordnet én ting for J. Jensen: arbejdsmiljøet skal være i orden for vores medarbejdere og på hvert eneste sted vi arbejder.
Beboerne bidrager også til at skabe de bedste forhold under omstændighederne, og vi oplever, at der er en god stemning til trods for, at det ikke er spor rart at leve midt i en sanering. Børnene har oven i købet ofret deres boldbane, så vi kan arbejde så effektivt som muligt, og dermed undgå risikoen for at forurene området imellem kælderrum og vores saneringstelt. Billederne er taget d.28 marts 2023 og viser vores saneringstelt på netop børnenes boldbane. De mange containere, som ses ved siden af saneringsteltet, indeholder beboernes rengjorte effekter. Det man ikke kan se er vores miljøvogne, som står bag containerne uden for boldbanen.
Vi udfører asbestsaneringer hvert eneste år og har efterhånden oparbejdet nogle generelle metoder, som tilpasses hver enkelt opgave. Metoderne handler selvfølgelig om sikker, og ordentlig håndtering af alt, hvad det indebærer at arbejde med asbest. Men, det handler i høj grad også om dialogen med beboere og borgere generelt. Vi oplever gang på gang, at opmærksomheden på den gode dialog, er en af grundende til, at vi kan overholde tidsplanen, og at folk er trygge ved vores arbejde. Mange kunder vender tilbage med nye spændende opgaver, netop fordi samarbejdet er forløbet på en god og tryg måde for alle involverede parter.