Kvalitetssikring - J. Jensen A/S
51346
page-template-default,page,page-id-51346,page-child,parent-pageid-51310,qode-core-1.0.1,ajax_fade,page_not_loaded,,brick child-child-ver-1.0.0,brick-ver-1.3, vertical_menu_with_scroll,smooth_scroll,fade_push_text_right,paspartu_enabled,paspartu_on_bottom_fixed,wpb-js-composer js-comp-ver-4.5.1,vc_responsive
 

Det vigtigste punkt i kvalitetssikring af en nedrivningsentreprise er naturligvis om vi har lavet skader på noget blivende.

For at sikre at alle krav til kvalitetssikring af en entreprise bliver opfyldt, har vi udviklet vores eget system til digital kvalitetssikring (DKS)

J. Jensen DKS – Den sikre og fleksible måde til udførsel af kvalitetssikring.

J. Jensen Digital Kvalitetssikring (DKS) er vores digitale platform, hvor vi udfører egenkontrol, monitorering, registrering og journalisering.

Vi opretter hver byggesag på platformen. Formanden på byggepladsen er udstyret med en PC og tablet, og med dem kan han direkte på stedet udføre egenkontrol og dokumentation, eksempelvis startkontrol, proceskontrol, billeddokumentation o.lign.
Projektledelse og KMA-afdelingen har også adgang til sagen, og de kan oprette rapporter og dele relevante dokumenter på platformen.

I J. Jensen DKS placerer vi alle vigtige dokumenter som fx miljørapporter og tegninger. Dette gør vi, så formanden altid har dem lige ved hånden, når han har sin tablet med rundt på byggepladsen.

Vi laver løbende backup af alle rapporter oprettet i J. Jensen DKS.

Vores system er fleksibelt for bygherre og dennes rådgivere, fordi vi gør det muligt at holde kvalitetssikringsmaterialet opdateret, selvom det er afleveret til gennemsyn. Dette kan lade sig gøre, fordi vi laver en kopi af sagens indhold, som vi kan opdatere i mellemtiden. Enkelte rapporter kan også deles med rådgiver og bygherre nemt og gnidningsfrit.

 

Kontrolelementer:

Startkontrol

Proceskontrol

Risikovurdering (APV)

Afvigerapporter

Teknisk forespørgsel

Billeddokumentation

Slutkontrol

Affaldsopgørelse

Affaldshåndtering

Affaldshåndteringen af byggeaffald holdes op mod regelsættet NMK 96. Vi har desuden udviklet
vores eget IT-system til chaufførerne, som sikrer at alt affald bliver kørt til rette sted.